Hjælp og ressourcer

Hjælp og resourcer

Der er mange spørgsmål omkring biavl, og man kommer let i tvivl. Brug først og fremmest de mange garvede biavlere vi har i foreningen,- spørg om stort og småt når vi mødes i skolebigården.


Der er også meget praktisk hjælp at få gennem foreningen. Du kan som medlem låne slynge og presse, få målt sukkerindhold i din honning og øve dig i mange dele af biavl, f.eks. deltage i vedligehold af udstyr, slyngning, fodring, syrebehandling mm.


Der er også utallige råd, vejledninger og planer på nettet og sociale medier, som man kan vælge at følge. Overvej lige kildens kvalitet og om de mange råd kan kombineres, før du løber lykkeligt ud i det blå med dine bier!

Vi har samlet en buket af det vi betragter som troværdige ideer og råd


Er du i tvivl om dine biers sundhed eller skal du af andre årsager have synet din bigård, har foreningen mange Kyndige Biavlere, som kan rådgive og udstede sundhedsattest. Find dem på DBF's lister eller via det centrale bigårdsregister.