Fællesmøde november 2024

Fællesmøde 9/11 2024

Sammen med de andre biavlerforeninger i Nordsjælland, arrangerer FBH i år et fællesmøde på:


Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
Lørdag d. 9. november 2024 kl. 9.30 – 15.00


Pris: 150 kr.- som indsættes på Frederiksborg Biavlerforening Hillerøds konto 2276 – 0104472806 eller på MobilePay 802751. Husk at angive navn og ”fællesmøde”.


Tilmelding senest d. 1. november

Du kan gøre det via linket her til venstre på siden (klik på "Reserve a spot")


Der er en begrænsning på 100 deltagere


Medbring et glas af din egen (flydende) honning 300-450g og 1-2 stk. tomme 225g glas


Program:


Kl. 9:30 – ankomst med morgenmad, kaffe og te


Kl. 10: Foredrag ved Anders Lund:
Jagten på bigift specifikke antistoffer fra biavlere
Hvad er bigift allergi, hvor udbredt er det og hvad kan man gøre for at behandle det? Få svarene på disse spørgsmål og hør mere om PhD projektet som undersøgte biavleres antistoffer på det molekylære niveau.


Kl. 11: Foredrag ved Kim Jacobsen:
Kunsten at overvintre på honning
”Jeg har i en del år forsøgt at minimere den mængde sukker jeg bruger til overvintring og maksimere andelen af honning i vinterfodret. Efter en del eksperimentering er jeg kommet frem til en driftsplan der giver mig mere høstet honning, mindre arbejde og færre besøg i bigården. Det har kun krævet omkring 8 kg sukker pr produktionsfamilie de sidste 3 sæsoner. I foredraget kommer jeg til at gennemgå min driftsplan i detaljer inklusiv dens fordele og ulemper.”


Kl. 12: Frokost med sandwich, kaffe/te, vand og kage


Kl. 13-15: Foredrag/workshop ved Charlotte Romlund:
”Som biavler ønsker vi som udgangspunkt ikke, at honningen gærer/fermenterer, da det ses som et kvalitetsbrist. Men fra andre fødevarer ved vi, at fermentering har en række fordele rent sundheds- og holdbarhedsmæssigt, med en række forskellige andre typer produkter til følge. Denne workshop fokuserer på, hvordan honning kan fermenteres mere kontrolleret og med forskelligt resultat, som grundlag for fremstilling af nye typer af produkter.”