Medlemskab

Bliv biavler - Medlemskab

Det er let at blive medlem.


Du kan klikke HER, og blive ledt direkte til Danmarks Biavlerforenings hjemmeside, "Bishoppen", med oplysningen om at du vil være medlem af Frederiksborg Biavlerforening, Hillerød. Så kan du med dit Dankort købe og betale for medlemskabet. De 810 kr/år (2024) dækker både medlemskabet af hovedforeningen og lokalforeningen.


Du er selvfølgelig også velkommen til selv at finde den ønskede lokalforening, og så kan du starte på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside, www.biavl.dk, ved at klikke HER.

Og hvad så?

Du behøver overhovedet ikke at have bier eller udstyr selv, for at få glæde af et medlemskab. I vores skolebigård er der både bier og værktøj, som du kan bruge, mens du er med til møderne hver tirsdag aften i sæsonen. Du skal dog selv sørge for at have passende påklædning, fx en bidragt og handsker.

Vi vil anbefale, at du melder dig til et begynderkursus. Inden vores kursers praktiske del starter, vil der blive givet forslag til det personlige udstyr, og der vil evt. blive arrangeret fælles indkøb.

Du kan læse mere om vores kurser HER.

Du vil nok ret hurtigt ønske dig noget udstyr selv, og på internettet er der masser af muligheder. Du kan kontakte nogle af vores sponsorer, som du finder nederst på siden og købe nyt, eller du kan bruge de sociale medier til at opsøge brugt udstyr i prisklasser, der passer dig. Se evt. lidt mere på vores side om Undervisningen.