Hvert år starter et hold begyndere med teoretisk undervisning 4 tirsdagsaftener omkring marts måned. Prisen for kurset er 300 kr., som indbetales til foreningens bankkonto:
reg. 2276, kontonr. 0104 472 806.
Tilmelding er efter "først til mølle" princippet. Brug tilmeldingsformularen herunder.
NB! Din plads på kurset er først reserveret ved modtaget betaling.
I 2020 starter kurset tirsdag d. 17. marts.
Du får besked ca. 14 dage før kursusstart med praktiske oplysninger om tid og sted.
Den teoretiske undervisning foregår i lokaler på en folkeskole i Hillerød, og forestås af erfarne biavlere med instruktørkurser fra Danmarks Biavlerforening.
Når du i begyndelsen af april kommer til den første praktiske del af kurset, får du sammen med andre fra holdet "ansvaret" for et eller flere stader i skolebigården. Dine undervisere giver anvisninger om de opgaver, der skal udføres, og der vil ofte være andre erfarne biavlere, der gerne kigger med og kan spørges til råds.
I slutningen af august holdes det sidste normale møde i skolebigården, og så er kurset slut. Undervejs har du så både prøvet at høste honning, sygdomsbehandle og fodre bierne.
Husk:
Vi støttes af disse - du kan støtte dem
Du kunne stå her som sponsor!!!